Fra byggeplads til skyskraber – bliv vores nye internationale projektleder


12-09-2016 19:43:00

Fra byggeplads til skyskraber – bliv vores nye internationale projektleder

HSHansen A/S, Manchester

 

Har du solid erfaring fra byggebranchen, så du kan drive projekter med fokus på kvalitet, tid og økonomi? Så er det her stillingen for dig, hvis du gerne vil:
-have international (livs)erfaring, når du bor og arbejder i Manchester, England og samarbejder med vores partner i Abu Dhabi om at udvikle materialerne til vores projekter.
-være en del af en international virksomhed, hvor karrieremulighederne er store – vores topledelse kommer alle fra interne stillinger, og der åbner sig løbende nye muligheder, for vi vokser.
-have følelsen af succes, når du leder et projekt fra nogle tegninger på en computerskærm til en færdig skyskraber på 200-250 meter.

Udvikl materialerne, før du driver byggefasen
Som vores nye projektleder driver du hele projektet, fra du udvikler materialerne sammen med vores partner i Abu Dhabi til bygningen står færdig i England. Fra starten sikrer du, at materialet bliver kvalitetstestet og godkendt af kunden, hvorefter materialet bliver sat i produktion, og du får det sendt til England.

Led dit team med stort overblik
Igennem projektet håndterer du økonomi, tidsplan og budget. Til at hjælpe dig har du mellem 3 og 10 projektassistenter, som består af designere, controllere og indkøbere. Hver projektassistent har sit eget team. Du holder overblikket og sikrer, at vi hele tiden lever op til vores kontrakt med kunden.

Masser af udvikling og store karrieremuligheder
Du bliver en del af en virksomhed, hvor du får stor frihed til at gribe opgaverne an på din måde. Samtidig får du fokus på din udvikling, så du på sigt bliver klar til at tage endnu mere ansvar. Vi har succes på det engelske marked, så på sigt kan du få muligheden for at blive projektdirektør, hvor du bliver en del af vores linjeledelse og vores administrerende direktørs højre hånd på den operationelle side.

Hvis du bor og arbejder i Danmark i dag, kan du få ansættelse som expat med danske vilkår og lave engelske skatter.

Solid erfaring fra byggebranchen og store ambitioner
-Der er flere indgange til denne stilling. Du kan være ingeniør sammensat med en erhvervsuddannelse, så du har erfaring fra byggepladsen, eller du har arbejdet dig op og opbygget din erfaring på den måde.
-Har du kommerciel erfaring eller teoretisk viden, er det en fordel, men ikke noget krav.
-Du har solid erfaring fra byggebranchen, så du kan balancere store projekter, og du har indsigt i kontraktforhold, da det har høj prioritet på engelske projekter.
-Det er en fordel, hvis du har kendskab til AutoCAD, så du kan kvalitetssikre vores tegninger, og MS Projects, så du kan tidsstyre dine projekter, ligesom du kan bruge MS Excel på et rimeligt niveau.
-Endelig taler og skriver du engelsk på højt niveau.

Som person er du god til at opbygge relationer og forhandle med entreprenører og andre partnere om at fordele ansvaret i projektet. Du har et stort drive og tænker frem i din karriere. Dine store ambitioner gør, at du tager imod al den læring og udvikling, du får – og det får du masser af.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HansenGroup UK CEO Tomas Bur Andersen på +44 77 40 736 445 eller tba@hansengroup.co.uk.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV på engelsk til hr@hsh.dk. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst.

Vi glæder os til at høre fra dig.